Nogle gange er selv Beyoncé nødt til at finde sin indre Beyoncé.
Lemonade
Beyoncé
10
Der er et bestemt øjeblik, der er afgørende, hvis man vil forstå den følelsesmæssige og kulturelle tyngde i Beyoncés genrebrydende og storsælgende sjette album. Det sker i slutningen af den stormende kampsang “Freedom”, der både sampler en fængselssang fra borgerrettighedsforkæmpernes tid og byder på rap fra Kendrick Lamar. En ældre kvindes stemme afbryder sangen og siger, “Det er gået op og ned i livet, men jeg har altid fundet en indre styrke og er kommet på benene igen.” Hun fortsætter, “De gav mig sure citroner, men jeg pressede dem og lavede lemonade.”
Den citerede tale blev holdt ved kvindens 90-års fødselsdag i 2015. Hun hedder Hattie White, og hun er bedstemor til JAY-Z, Beyoncés mand. Det er efter sigende Hatties tale, der har inspireret konceptet bag Beyoncés skelsættende projekt, som udkom med en tilhørende film, der lånte vers fra den somalisk-britiske digter Warsan Shire. Både albummet og det visuelle akkompagnement er en del af fortællingen om Beyoncé selv – hendes kvindelighed, hendes identitet som sort kvinde og hendes ægteskab. Lemonade er Beyoncés mest personlige og afslørende værk til dato.
Det er detaljerne, der gør albummet så relaterbart, og får samtlige sange til at svie. Projektet er rasende, trodsigt, forpint, sårbart, eksperimentelt, muskuløst, triumferende, humoristisk og modigt – et hudløst ærligt portræt, der blev udgivet uden varsel i en tid, hvor hun var midt i en personlig krise og i offentlighedens søgelys. Pladen er også forbløffende hård. Beyoncé må finde sin indre kriger, og igennem tårerne tordner hun: “I’ma keep running ’cause a winner don’t quit on themselves”. Den utrolige styrke – både i sangtekster og sang, instrumentalt og personligt – som Beyoncé udtrykker på albummet, har medvirket til, at hun er gået fra legende til noget, der nærmer sig en superhelt i den virkelige verden.
Hvert sekund på Lemonade fortjener den største opmærksomhed (den selvbebrejdende “Sorry”, den politiske “Formation”, de kreative gæsteoptrædener fra navne som James Blake og Karen O). Men den sang, der spænder buen hårdest rent musikalsk, er måske “Don’t Hurt Yourself” – en psychrockduet med Jack White, der også byder på samples fra Led Zeppelin. “This is your final warning”, synger hun i et øjeblik af elektrisk ro. “If you try this shit again/You gon’ lose your wife”. Jack White stemmer i med et par kloge ord: “Love God herself”.