En milepæl, der intet mindre end omdefinerede popmusikkens rammer.
Thriller
Michael Jackson
2
Det er de færreste popalbum eller kunstværker i det hele taget, der udgør et så markant omslag i kulturen, som Michael Jacksons Thriller gjorde i 1982. Det er for simpelt udelukkende at se albummet i lyset af den betydning, det fik for barnestjernen og popidolets karriere, og udelukkende at italesætte albummets rekordstore kommercielle succes underminerer dets kreative spring. I poppens verden kom det til at definere det moderne hitalbum, og det forandrede både musikkens omfang og dens kulturelle rækkevidde.
Det kan være svært at se bort fra albummets historiske betydning, men at lytte til Thriller er og bliver en fornøjelse. Hele syv ud af albummets oprindeligt 10 numre var top 10-singler, og det blev en af musikhistoriens bedst sælgende plader, men endnu vigtigere er den måde, som Jackson og producer Quincy Jones omsatte sangerens egne idéer til avancerede og yderst velsungne popfunkperler på.
”Ingen andre kunne fremføre fængende sange på så højt et niveau”.
Nile Rodgers
På albummets heftige åbningsnummer “Wanna Be Startin' Somethin’” hører man Michael Jackson, når han er allermest vild og funky. Han fortsætter lige præcis, hvor han slap med Off the Wall fra 1979 – og beviser sin position som en mester af R&B. Fra den første søde hitsingle “The Girl Is Mine”, hvor Paul McCartney synger med, til det Eddie Van Halen-agtige festfyrværkeri på “Beat It” åbner Jackson både musikbranchens og lytternes øjne og ører for, hvordan musik kunne lyde, se ud og føles, hvis man udvisker og overskrider grænserne mellem de gængse genrer. “Billie Jean” er en intenst psykologisk undersøgelse af den paranoia og forfølgelse, som han allerede følte, og var med til at fastholde den mystiske tiltrækningskraft, der gjorde ham til den allestedsnærværende globale superstjerne.