Bossens tidløse kampsange giver hverdagsskæbner luft under vingerne.
Born to Run
Bruce Springsteen
22
Bruce Springsteen så sit tredje album som en sangcyklus, der starter ved daggry og først slutter, når en ny dag tager sin begyndelse – vi vækkes af mundharmonikaen på “Thunder Road”, mens “Jungleland” lukker og slukker. I løbet af albummets musikalske døgn er der masser af drama, når de maleriske personer i Springsteens tekster farer vild i byens mørke gyder, hvor de kæmper for frihed og, måske i højere grad, at få deres drømme opfyldt.
“Så godt jeg kan, prøver jeg altid at forholde mig til den tid, jeg lever i.”
Bruce Springsteen
Springsteens to første album indeholdt også store fortællinger om utæmmede personer, men i Born to Run skærer han helt ind til benet, så historierne bliver nemmere at tage til sig. Springsteen har senere fortalt, at titelnummeret var øjeblikket, hvor han lærte at kombinere kraft og følelser, både i tekst og musik – formatet var mindre, men indtrykket forblev stort. Born to Run lyder som en mere rå udgave af 60’ernes storslåede wall of sound-produktioner og formår på en og samme tid at være både oplivende, hjerteskærende, eftertænksom og tragisk. Albummet blev definerende for Springsteen – både som livemusiker og sangskriver.
