En frygtløst konfrontatorisk og i sidste ende håbefuld granskning af livets kaos.
Jagged Little Pill
Alanis Morissette
31
Alanis Morissettes storsælgende tredje album, der fulgte to top 40-udgivelser i Canada fra teenageårene, er poetisk og direkte, kynisk og idealistisk, sarkastisk og naivt. Det er også frygtløst i sin konfrontatoriske og skarpslebne kritik af katolicismen, teknologi og umodne mænd – og i en sådan grad, at få har turdet gøre hende kunsten efter. Da den 21-årige tidligere Nickelodeon-stjerne udgav albummet i 1995, efter at være blevet droppet af sit pladeselskab, ramte udgivelsens skamløst ærlige verdenssyn branchen som en hammer. Albummets ligefremme og sårbare numre har banet vejen for fremtidens singer-songwritere, som for eksempel Taylor Swift og Olivia Rodrigo.
“Jeg kan huske, at jeg sagde til mig selv, jeg ikke ville stoppe med at skrive, før jeg elskede det af hele mit hjerte.”
Alanis Morissette
De radiovenlige melodier og smukke harmonier gemmer på iagttagelser af tilværelsens kaos og banaliteter. Det fejlbarlige menneske er et gennemgående tema – hun er distraheret på “All I Really Want” og desorienteret af ren lykke på “Head Over Feet”. Men selvom bitter skuffelse er en afgørende drivkraft på albummet, så er det håbet, der står tilbage. Når vi som mennesker bløder, skriger og lærer, så lever vi også. Måske er det også derfor, at Morissette, trods ængstelse og vrede, i sidste ende er ret sød ved sig selv. I den muntre “Hand in My Pocket” tegner Morissette et unikt tidsbillede med cigaretskodder og taxature, mens hun tilgiver sig selv for ikke at have fundet alle svarene endnu.