En musikalsk bombe, der gjorde hiphop til en radikal og politisk kunstform.
34
I 1988 var hiphoppen allerede halvandet årti gammelt. Men selvom visse kunstnere og grupper formåede at bryde igennem musikbranchens barrierer og ind i mainstreamkulturen, blev genren stadig fejlfortolket langt hen ad vejen. Heldigvis var Public Enemy både parate, villige og dygtige nok til at ændre på status quo. Rapperne Chuck D og Flavor Flav havde allerede affyret de indledende salver i deres konfronterende debutalbum fra 1987, Yo! Bum Rush the Show, der talte de sorte amerikaneres sag.
Til sammenligning føles It Takes a Nation of Millions to Hold Us Back som en musikalsk brandbombe – en krigserklæring i rapformat leveret af en skarp sangskriver med en trodsig og militant tankegang. På numre som “Bring the Noise” og “Don't Believe the Hype” var den revolutionære energi til at tage og føle på, og de banebrydende tracks havde hooks, der næsten lød som ordrer fra en officer. Senere på albummet rammer tracks som “Black Steel in the Hour of Chaos” og “Rebel Without a Pause” tilsvarende hårdt, og hele albummet er gennemsyret af en retfærdighedssøgende og provokerende retorik.
“Den er stadig relevant for verden i dag. Den betød, at uanset hvad der sker i livet, er der intet, der kan holde os tilbage.”