Fænomenet går egne veje med inspiration fra et forandret poplandskab.
BEYONCÉ
Beyoncé
36
Da Beyoncés selvbetitlede femte album udkom uden varsel på iTunes i december 2013, sendte det chokbølger gennem popverdenen. En af musikkens største stjerner havde droppet den sædvanlige lange optakt inden udgivelsen af et større værk og i stedet både udgivet og offentliggjort sit nye album på samme tid – men BEYONCÉ ville have været en milepæl i karrieren uanset udgivelsesstrategi. I løbet af de 14 numre skubber Beyoncé til sine egne grænser, både kunstnerisk og følelsesmæssigt. Hun åbner op om usikkerheder, seksualitet og lykke i sange, der demonstrerer hendes stemmes styrke og variation.
I starten af 2010’erne havde poplyden ændret sig med elektropop-inspirerede numre i radioen og på de samme hitlister, som Beyoncé og andre kunstnere fra en R&B-tradition ellers havde domineret i 00’erne. På BEYONCÉ viste sangeren og forretningskvinden, at hun ikke behøvede et radiohit for at være en del af den absolutte top. Og hun gjorde det ikke ved at revolutionere samtidens popudtryk, men ved at hente inspiration fra de mest spændende elementer og gå sine egne veje.
“Jeg arbejdede i døgndrift på at finde nøglen til Beyoncés lyd”.
Ryan Tedder
producer
BEYONCÉ indeholder dog også bidrag fra andre af tidens kulturelt dominerende kunstnere, såsom Drake på den minimalistiske “Mine” og Frank Ocean, der leger med Beyoncé på den overdådige “Superpower”, som blev produceret af Pharrell Williams. Men Beyoncés villighed til at udforske musikkens grænser førte til et album, der eksisterer på sit helt eget niveau – med blik for de største poptendenser, men med fængslende afvigelser. BEYONCÉ repræsenterer et afgørende vendepunkt i Beyoncés karriere, som skulle komme til at definere fremtidens popstjerner – det er hende, der styrer tidsplanen, på sine egne betingelser.