Apple Music: 100 bedste album

Dette er et billede af albumcoveret til "@@albumnavn@@" af @@artist_name@@.

Remain in Light

Talking Heads

43

Et nybrud i den amerikanske punk med masser af afrikanske inspirationer.

Talking Heads og produceren Brian Eno havde en fælles forkærlighed til afrikansk musik, ikke mindst til den nigerianske musiker Fela Kuti og hans sange, der varede helt op 20 minutter og bestod af funk- og jazzriffs, som blev gentaget igen og igen. Kuti var en af de stærkeste inspirationskilder på Remain in Light, der brugte polyrytmer på en måde, som intet rockalbum havde gjort det tidligere. På albummets otte skæringer spiller de fire bandmedlemmer og Eno hver især på flere instrumenter, og de fik desuden hjælp fra percussionister, guitaristen Adrian Belew, soulsangeren Nona Hendryx og avantgardetrompetisten Jon Hassell.

Forsangeren David Byrnes interesse for ikkeamerikansk kultur førte ham til nye sangemner, for eksempel på den atmosfæriske sang “Listening Wind”, hvor en bombemand angriber de kolonialistiske amerikanere, der har slået sig ned i hans land. Albummet beskæftiger sig med temaer som terrorisme, fare og på den sidste sang “The Overload” også frygt. Men ikke desto mindre er den overordnede stemning i disse tætpakkede og langstrakte numre sprudlende, både i musikken og i teksterne.