Mesterligt sanghåndværk møder teknologisk nytænkning.
Homogenic
Björk
45
“I’m the hunter/I’ll bring back the goods” messer Björk på det foruroligende, dirrende åbningsnummer på Homogenic. Men i stedet for at bringe det fortabte tilbage går den islandske superstjerne helt nye veje, og hendes tredje album er et bølgende kludetæppe af teknologisk nytænkning og gedigent sanghåndværk. Man fornemmer, at der er noget på færde i teksterne. Sangeren var dybt påvirket efter en række personlige oplevelser, og den indre spænding kommer til udtryk på sange som den vidtløftige og strygerbårne “Bachelorette”, hvor hun synger: “I'm a fountain of blood/In the shape of a girl”, og på den længselsfulde ballade “Jóga” om redning på et emotionelt plan og følelsesmæssige undtagelsestilstande.
“Det var første gang, jeg tænkte, okay, der findes musik, der ikke har nogen genre.”
Empress Of
Albummet fandt hurtigt fans i hele verden. Thom Yorke kaldte “Unravel” for en af de smukkeste sange, han nogensinde havde hørt, og Radiohead spillede ærbødig en coverversion af den i 2007. Og da den legendariske modedesigner Alexander McQueen instruerede videoen til “Alarm Call”, var det efter sigende med så stor entusiasme, at han skrev 100 detaljerede sider med alle sine ideer. Sangen har nu status som en moderne klassiker, og det samme har hele Homogenic – et uforglemmeligt kunstværk, der får det elektroniske og det organiske til at smelte sammen og gå op i en højere enhed.