En hjørnesten i reggaemusikken om både undertrykkelse og håb om frigørelse og forandring.
Exodus
Bob Marley & The Wailers
46
I årene op til indspilningen af Bob Marleys niende album, der udkom i starten af 1977, havde Jamaica oplevet en markant stigning i politisk motiveret vold. Bander og paramilitære grupper med tilknytning til landets to største partier – Jamaica Labour Party og People’s National Party – lå i åben konflikt, og over hundrede mennesker blev dræbt. Marley havde forsøgt at lette stemningen i landet med koncerten Smile Jamaica kort før valget i december 1976, men to dage før showet blev han skudt under et indbrud i sit hjem. Men han spillede ikke desto mindre.
På Exodus kan man blandt andet høre balancen mellem at tro på, at alting nok skal blive godt ... og den nagende frygt for, at det ikke kommer til at ske. Marley indspillede albummet i London, hvor han var rejst i eksil, og afstanden til Jamaica fik ham muligvis til at se landets fremtid i et mere forsigtigt optimistisk lys. Selvom offentligheden primært interesserede sig for Bob Marleys politiske standpunkter, handler albummets mest opløftende sange snarere om det personlige, romantiske og spirituelle, hvilket kommer til udtryk på både “Three Little Birds,” den kærlighedshungrende “Waiting in Vain” og ikke mindst på “One Love”, der skulle komme til at definere hans eftermæle.
“Exodus er Bob og bandets mest banebrydende plade i forhold til, hvad den gjorde for dem som kunstnere, og hvad den gjorde for musik generelt … lyden var bare så revolutionær”.
Ziggy Marley