Følsom rap-sang fra Torontos verdensstjerne.
Take Care
Drake
47
Som titlen antyder, bekræfter Take Care teorien om, at den bedste kunst kræver tid. Efter debutalbummet Thank Me Later – et album, Drake selv følte, blev lidt forhastet – vendte han sig mod musikguruen Noah “40” Shebib. Sammen skulle de videreudvikle den Toronto-lyd, de selv havde skabt, som lå i det perfekte spændingsfelt mellem rap og R&B, og som havde været definerende for deres roste mixtape fra 2009, So Far Gone.
Det virkede. Selvom han kun var i midten af 20’erne, havde barnestjernen, der blev rapper, skabt sig en tydelig identitet. I stedet for at leve op til verdenens forestillede og præfabrikerede billede af, hvordan en rapper “burde” være, er Drake helt sig selv på numre som “Marvins Room”. Kender du det, når et opkald under en brandert bliver til et verdensomspændende hit?
“Vi har en standard, vi skal leve op til. Og vi har en historie og et eftermæle, vi skal beskytte”.
Drake
På “Headlines”, et af de store popøjeblikke på Take Care, indrømmer han, at han er delvist motiveret af omverdenens reaktion på Thank Me Later: “I had someone tell me I fell off/Ooh, I needed that”. Det er Drakes bramfri ærlighed, der har gjort ham til en allestedsnærværende superstjerne og startet en bølge af kommerciel hiphop, der er dyppet i sårbarhed.