Beastie Boys tager til Hollywood og vender op og ned på hiphopmusikken.
Paul’s Boutique
Beastie Boys
48
I 1989 var sampling i hiphop det vilde vesten. Det var tiden, før retssagerne om ophavsret fik trukket i bremsen og lagt et minefelt af juridiske forhindringer i vejen for de udøvende kunstnere. Tilfældigvis var Beastie Boys i 1989 også midt i deres eget eventyr i det vilde vesten. De var nemlig flyttet fra deres hjemby New York til Hollywood Hills for at høste frugterne af den succes, som Licensed to Ill havde skaffet dem. Og det er lige præcis i denne kontekst, at deres rablende og løsslupne album Paul’s Boutique kommer til verden.
“Vi besluttede os for at tage alle vores vilde ideer med på pladen”.
Adam “Ad-Rock” Horovitz
Beastie Boys
Efter bruddet med Def Jam Records og Rick Rubin havde Beastie-drengene fået LA-duoen The Dust Brothers ombord som producere. På et kalejdoskopisk kludetæppe af lækre funk- og soulsamples (nogle i den obskure kategori – andre skulle vise sig at blive dyre) og ikke mindst et klip fra The Beatles’ “The End” svælgede Mike D, MCA og King Ad-Rock i skildringer af basale glæder ved hedonisme, ballade og at være seje. Det lød hverken som noget, de selv eller nogen andre havde lavet før. Og det viste sig at blive et stort kommercielt flop. Tre år senere blev de juridisk farlige samplinger skiftet ud med liveinstrumenter, og trioen genopfandt sig selv for tredje gang på kun tre album. Men Paul’s Boutique står stadig som et monument over samplingens kunst og er et både opfindsomt og uartigt højdepunkt i hiphophistorien.