U2 indtager stjernehimlen og finder nye friheder i begrænsningens kunst.
The Joshua Tree
U2
49
The Joshua Tree viste en ny vej for U2. Inspirationen fra gospelmusikken, den følelsesmæssige nøgenhed og det mere underspillede udtryk, som stod i kontrast til deres tidligere lyd, der havde været mere ligefrem. Fra en mere umiddelbar svævende sangskrivning udforskede gruppen nu den frihed, der ligger i at give sig selv kunstneriske benspænd.
Hvis man lytter efter, kan man let adskille musikkens forskellige lag: Den luftige guitarlyd og den næsten lommeursagtige percussion (“One Tree Hill”). Men hvis man læner sig tilbage, lyder det samlede lydbillede minimalistisk og klart. Teksterne rækker ud efter kærligheden (“With or Without You” og “I Still Haven’t Found What I’m Looking For”), men også efter Gud og en større mening, hvilket afspejler den dobbelthed, de både fandt i gospel og hos Van Morrisons og Patti Smiths romantiske tekstuniverser. De flydende lydflader i baggrunden fra stjerneproducerne Brian Eno og Daniel Lanois understreger albummets generelle fornemmelse af forandring. Og de komplimenterer på elegant vis de næsten marchagtige rytmer og den lidenskabelige sangstemme, der med deres kraft og soliditet præger den forreste del af lydbilledet. De bruger værktøjerne fra samtidens rocklyd, men de formår at bruge dem til at sige noget evigtgyldigt.