Ørehængende pophooks og avantgardistiske lydskulpturer.
Hounds of Love
Kate Bush
50
Kate Bushs to første album var gennemsyret af 70’ernes artrock, men den britiske singer-songwriters femte album fra 1985 afspejlede ikke bare sin samtid; det var med til at definere den. Få sange formår at indfange lyden af midtfirserne som “Running Up That Hill” med de rungende trommer, dansevenlige rytmer, urovækkende sangeffekter og letgenkendelige synthesizermelodi. Det er de færreste album, der som Hounds of Love formår at løfte ambitionerne fra den progressive rock og bringe dem ind i den digitale tidsalder.
“Hendes stemme er bare så smuk. Faktisk så smuk, at jeg oprigtigt troede, at hvis jeg kunne synge med sammen med hende og ramme de samme toner, så havde jeg en lillebitte chance for selv at blive en rigtig sanger”.
Alanis Morissette
Albummets to sider består af hver deres suite af numre, der begge behandler livets store temaer – kløften mellem mænd og kvinder, den voldsomme moderkærlighed og drømmenes univers. Bushs stemme er et instrument med en ufattelig kraft, der både er i stand til at udtrykke ømhed og styrke. I 1985 var der ingen som hende i musiklandskabet, og på mange måder er der ingen, der nogensinde er kommet tæt på hendes utrolige blanding af ørehængende pophooks og avantgardistiske lydbilleder. Ikke desto mindre åbnede Hounds of Love døren til en ny verden, der kunne udforskes – og blev det af flere generationer af musikere som Björk, Fiona Apple, Tori Amos og Joanna Newsom.