En plade, der lagde fundamentet for den spirituelle jazzmusik.
A Love Supreme
John Coltrane
54
Da A Love Supreme blev indspillet den 9. december 1964, satte den en helt ny standard for, hvad man kunne udtrykke i jazzens verden. Den er andægtig og ambitiøs. På coveret er der både trykt et langt religiøst digt og et brev til lytteren, hvor John Coltrane nævner sin sejr over afhængigheden og sin religiøse vækkelse i 1957.
Lige fra de første toner på “Acknowledgement” emmer pladen af højtidelighed. Coltrane ringer albummet ind med sine kaldende tenorsax, snart anslår bassisten Jimmy Garrison de fire signaturtoner, der er det bærende tema på “A Love Supreme”, og trommeslageren Elvin Jones stemmer i med sin insisterende, komplekse rytme, der har en snert af afrolatin. Det var lyden af denne gruppe – af dette øjeblik – der blev mejslet ind i jazzhistorien som religiøse bud på en stentavle.
“Dengang lyttede gutterne ikke rigtigt til Coltrane, så jeg sagde til dem, at ‘det er dét her. Det er her, jeg er’”.
Common
Det er utroligt at tænke på, hvad Coltrane opnåede på de ti år fra sin debut som bandleder i 1957 og til sin død i 1967 som 40-årig. Men det skelsættende værk er og bliver A Love Supreme. Det er kompakt og alligevel altomfavnende i sit udtryk og kom til at indstifte den genre, som senere fik navnet “spiritual jazz”.