Sådan overtager man popverden i det 21. århundrede.
ANTI
Rihanna
55
Da Rihanna slap ANTI løs i verden, stod det hurtigt klart, at det ikke var den samme Rihanna, som vi havde lært at kende på tidligere udgivelser. Hun havde forladt sit gamle pladeselskab og skrottet den perfekte popformular, som hun ellers havde finpudset til perfektion siden debuten i 2005. Nu var hun fri fra forventninger, fri til at dyrke sin egen mystik og fri til at gentænke, hvordan en moderne storsælgende popplade lyder.
“ANTI var første gang, hvor jeg tog mig tid til at lave et album. Det er helt sikkert det af mine album, jeg holder allermest af”.
Rihanna
Udviklingen begynder i stemmen, der er større og mere frygtløs – fra den whiskysmurte klagesang på “Higher”, som var det en telefonsvarerbesked en sen aften, til det luftige og tågeindhyllede cover af Tame Impalas “New Person, Same Old Mistakes”. Hun hylder sine caribiske rødder på “Work”; indgyder mod med den trodsige afvisningssang “Needed Me” og stiller sin erotiske side til skue på “Sex With Me”. Hun finder også inspiration i gamle genrer og opdaterer dem med en tur til 50’erne på doo-wop-nummeret “Love on the Brain”, mens hun finder sin indre Prince frem på den silkebløde 80’er-ballade “Kiss It Better”. Men det hele føles gennemført moderne og gennemført unikt – en skabelon for, hvordan man overtager popverden i det 21. århundrede.