En sansemættet drøm, der lagde fundamentet for gothikonernes spirende ambitioner om stadionscenen.
Disintegration
The Cure
56
Med udgivelsen af den melodiske The Head on the Door i 1985 brød The Cure for alvor med den klaustrofobiske intensitet, som havde præget deres gothlyd i starten af 80’erne. På Disintegration, bandets ottende album, havde de finpudset deres talent for velklingende pop og fundet en ny vision for fremtiden med stadionstore lydbilleder.
“Når du endelig når til Disintegration, er det mærkeligere og mørkere, og det var lige mig”.
Kaskade
Disintegration er et studie i en helt særlig atmosfære præget af vemod og melankoli med noter af det, der senere skulle blive til shoegaze. Sange som “Pictures of You”, “Lovesong” og “Fascination Street”, der alle er en del af den alternative rockmusiks DNA, er lige så umiddelbare og uforglemmelige som så mange andre sange i bandets bagkatalog. Og dog lægger The Cure en dæmper på følelserne, så selv de lyse durakkorder på “Plainsong” får en dybere og mere stemningsmættet klang.
Man fornemmer stadig den dysterhed, der tidligere havde defineret deres lyd. Men på Disintegration føles fortvivlelsen næsten indbydende – som havde Robert Smith opdaget, at på de koldeste nætter er det kun din egen ensomhed, der kan holde dig varm. En erkendelse, der gjorde gothmusikken og dens fans til en del af mainstreamkulturen.