Et højdepunkt i neo-soul-bevægelsen og en innovativ musikalsk gumbogryde.
Voodoo
D'Angelo
57
Da D’Angelo udgav sit mesterværk Voodoo ved årtusindeskiftet (og fem år efter debuten, Brown Sugar), stod det hurtigt klart, at den svære toer var lykkedes til fulde. Han havde udviklet sig til en musiker, der var lige så optaget af at hylde fortiden, som han var interesseret i at følge sine egne kunstneriske impulser. Neo-soul-bevægelsen var på dette tidspunkt et alternativ til den mere prangende hiphop og R&B i 90’erne, og Voodoo blev et højdepunkt. En musikalsk gumbogryde, der hentede inspiration fra et væld af genrer med rødder i den sorte kultur. På albummet kan man høre blues, jazz, soul, funk, ja selv gospel. Og hele den menneskelige oplevelse er repræsenteret – fra fortvivlelse til ekstase.
Som lytter får man lyst til at falde ned i albummets dybe grooves. Især på de lange numre, hvor der er tid til den langsomme hengivelse. På pladens mest kendte single, “Untitled (How Does It Feel)”, dyrker D’Angelo en døsig, forførerisk rytme, som også optræder på det funky cover af Roberta Flacks “Feel Like Makin’ Love”. Begge numre er eksempler på en kollektiv musikalsk oplevelse, hvor instrumenterne spiller en lige så stor rolle som D’Angelos elektrificerende falset. Hvis Brown Sugar ulmer som en kontrolleret brand, er Voodoo en naturbrand, der løber vildt og eksperimenterende, mens den balancerer improvisation med geniets øvede præcision.
“Der er en lethed i produktionen, i det musikalske arrangement og i udførelsen. Intet føles forceret. Der er en ynde i det, som jeg elsker”.
Sara Bareilles