En kulturel milepæl med sange som skabt til fællessangens eufori.
(What’s the Story) Morning Glory?
Oasis
58
Efter udgivelsen af det succesfulde debutalbum Definitely Maybe i 1994, var Noel Gallaghers måde at løse problemet med den svære toer på lettere usædvanlig – han havde nemlig allerede skrevet (What’s the Story) Morning Glory?. Og hvor forgængeren havde været en blændende introduktion til bandets formåen, var toeren spækket med storslåede sange som skabt til fællessangens eufori.
Det stod hurtigt klart, at det her var meget mere end et eminent rockbands andet album. Der var tale om britpoppens højdepunkt – en æra fuld af enorme egoer, attituder og ambitioner. Og alligevel var ingen så store som Oasis’. Hvordan var det overhovedet tilladt for så mange klassikere at stå side om side på samme album? Udover “Wonderwall” og “Don’t Look Back In Anger” fandt man også den melankolske og dog opløftende “Cast No Shadow”, det kosmiske mesterværk “Champagne Supernova” og det fængslende, knasende titelnummer. Det er historien om et årti, fortalt på blot 50 minutter.
På det tidspunkt kunne intet stoppe Oasis; det var kun bandet selv, der kunne gøre det. Men på Morning Glory formåede de at tøjle kaosset og forvandle det til magi.