Indierockernes andet mesterværk beviser, at man kan gå nye veje og stadig være tro mod sig selv.
59
AM føles lidt som det album, Arctic Monkeys i længere tid havde taget tilløb til. De var færdige med at lyde som et band, der spillede sammen i et lukket rum, og kombinerede nu 70’er-agtige riffs i bedste Black Sabbath-stil med en elegant produktion, der mindede om de Dr. Dre-plader, som bandmedlemmerne dyrkede som teenagere. Resultatet blev den mest fremsynede plade i deres relativt korte karriere. En fortryllende blanding af tilbagelænet, taktfast rock’n’roll og rhythm and blues med masser af swing.
“Det genstartede alt”.
Ballet åbnes med “Do I Wanna Know?”, der inkarnerer alt det, som AM har at byde på: soulede hooks og knivskarpe riffs tilsat et beat, der både er muskler og minimalisme. Tilbage i 2006 havde Arctic Monkeys udgivet Whatever People Say I Am, That's What I'm Not, der er et af musikhistoriens vildeste debutalbum. Men på en eller anden måde blev det alligevel overgået af deres andet mesterværk. De viste os, hvordan et band kan udvikle sig og eksperimentere uden at gå på kompromis med det, der gør dem til noget særligt.