Et guitarhovedværk, hvor bluesmusikken får et både futuristisk og psykedelisk ansigt.
63
Præcis som i de bedste science fiction-værker kan de futuristiske kvaliteter på Jimi Hendrix’ debutalbum – hans himmelskrigende brug af feedback, støj og stærke billeder – betragtes som forskydninger af det velkendte. Han eksperimenterede ikke med den moderne klassiske musik som The Beatles eller afprøvede højtravende orkestreringer i popmusikken som The Beach Boys. Faktisk var han ikke engang inspireret af den psykedeliske rock fra Pink Floyd. I stedet tog han de enkle og sanselige lyde, som han fandt på de plader med Muddy Waters og Little Richard, han var vokset op med, og forvandlede dem til noget nyt. Som et forvarsel om den sorte psykedeliske musik, som vi kender den fra Prince og OutKast, og ikke mindst fra hele bluesbølgen, der fulgte i hans spor.
Af alle de kanoniserede album, der udkom i slutningen af 1960’erne, er Are You Experienced et af de få, der stadig føles som et dynamisk og levende værk. Og konceptet med sange på tre og et halvt minut, der er nemme at nynne, og hvor lyden forvrænges af effekter, er en lige så god definition af popmusikken i det 21. århundrede, som det er af Hendrix’ musik 50 år tidligere.