Garagerock for en festhungrende generation i en fortvivlende tid.
68
I 2001 slog Is This It igennem med en slagkraft, som kun få rockalbum har formået at gøre det. Nærmest fra den ene dag til den anden blev rockmusikken mere rå, håret blev mere pjusket og afdelingen for blazerjakker i de lokale genbrugsforretninger blev pludselig populær igen. Det er umuligt at nævne The Strokes uden også at nævne deres samtidige, beslægtede bands fra både hjembyen New York City (Yeah Yeah Yeahs, Interpol, TV on the Radio) og længere væk (The Hives, The White Stripes, The Libertines); men Is This It affødte en unik blanding af noget grumset og noget glamourøst, der føltes skelsættende.
På sange som “Someday” og “Last Nite” – to brutale breakup-numre – omformede bandet den alternative lyd fra de tidligere generationer til umiddelbar og dansevenlig poprock. The Velvet Underground og Iggy Pops gadesmarte attitude? Den sørgmodige romantik udødeliggjort af The Smiths og The Cure i deres unge dage? Det hele var der. I en anden og bedre verden ville The Strokes være det første, man tænkte på, når man tænker tilbage på New York i efteråret 2001. I stedet blev deres debutalbum et symbol på en festhungrende generation midt i en dybt fortvivlende tid.