En avantgarde-rapper og en revolutionerende producer finder sammen på en eksplosiv debut.
75
I 1997 var Virginia-rapperen Missy “Misdemeanor” Elliott og produceren Timothy “Timbaland” Mosley allerede to af tidens mest visionære hitmagere, der skubbede grænser med deres avantgardistiske R&B-tekster til Aaliyah, SWV og andre. Men ingen kunne have forudsagt Elliotts eget store gennembrud – en rapeksplosion, hvor Missy, som en crazysexycool funkaficionado klædt i oppustelige skraldesække, tager lytteren med på tur gennem en fejlramt robotfabrik.
Elliotts debutsingle “The Rain (Supa Dupa Fly)” katapulterede hende til stjernestatus. Hendes små host på offbeats, melodiske svinkeærinder, pauser og onomatopoietika fører direkte til popekstase, og det samme radikale udtryk gør sig gældende på hele Supa Dupa Fly. Missy Elliott er sjov og seksuelt frembrusende, når hun veksler mellem forførende sang, tegneserieagtige lydeffekter og løsslupne grin. Med Supa Dupa Fly blev hun hiphoppens nye avantgarde-helt.
“Vi var ikke bange for at tage chancer, fordi vores ører havde ikke vænnet sig til en bestemt lyd endnu. Vi hørte kun det, vi producerede, og det lød rigtigt”.
Samtidig var Timbaland i færd med at redefinere hiphop på producersiden ved at blande fuglesang og fnis med highhats og lilletromme, der kommer snublende på uventede steder. Dette, kombineret med Missy Elliotts kunstneriske tyggegummigenialiteter, var med til, at Supa Dupa Fly fik en blivende indflydelse på tværs af hiphop, R&B og elektronisk musik.