Poppens dronning krænger sjælen ud og går fra paparazzi-helvede til musikalsk genfødsel.
77
Like a Prayer er skabt af en popsensation, der har gennemlevet et paparazzi-helvede for blot at blive genfødt som en ægte kunstner. Der var aldrig nogen tvivl. Lige fra gospelekstasen på pladens storhittende titelnummer og dens kontroversielle musikvideo, der blandede religion, racisme og forhold mellem mennesker af forskellige racer, som kun Madonna kunne gøre det. Og selvom der er enkelte referencer til hendes på det tidspunkt stadig nylige skilsmisse med Sean Penn – mest tydelig på det svimlende synthnummer “Till Death Do Us Part” – er det personlige på albummet fokuseret på Madonna selv og ikke hendes eks.
Hun graver sig ned i egne familietraumer på “Promise to Try”, en dybfølt refleksion over sin mors død, og på “Oh Father”, hvor hun kaster et barskt, men følsomt blik på det problematiske forhold til sin far. Og så er der den højstemte “Express Yourself” – et storslået selvtillidsboost med saft og kraft. Sangen er intet mindre end Madonnas version af “Respect” og det perfekte manifest for hendes ubestridelige kulturelle dominans.