Et eklektisk og definerende øjebliksbillede af Elton John på sit højeste.
Goodbye Yellow Brick Road
Elton John
78
På mindre end tre år var Elton John gået fra at få strygerne til at synge på de følelsesladede ballader “Your Song” og “Levon” til løssluppen værtshusrock med “Honky Cat” og “Crocodile Rock”, og nu var tiden inde til at binde det hele sammen – fest og følelser – på et og samme album. Med dobbeltalbummet Goodbye Yellow Brick Road viste Elton John for alvor sit egensindige musikalske væsen frem og begav sig ned ad musikkens mange eventyrlige veje. Og hans fans viste, at de var mere end villige til at følge ham i alle hans eklektiske eksperimenter. Resultatet blev en kritisk og kommerciel succes – et album, der ved første øjekast nemt kunne forveksles med en greatest hits-udgivelse.
Albummets åbningssekvens er mere eller mindre en skitse over Elton Johns tidlige karriere og kunstneriske og kommercielle højdepunkt, hvor pianomandens instrumentale satsninger går op i en højere enhed med Bernie Taupins filmiske og konceptstærke tekster. Den musikalske udfoldelse på “Funeral for a Friend / Love Lies Bleeding” er typisk for FM-rockæraen, som derefter afløses af den sentimentale og tidløse hyldestsang til Marilyn Monroe, “Candle in the Wind”, inden det bliver eltonisk pomp for fuld udblæsning på “Bennie and the Jets”. Mange af albummets skæringer blev klassikere (den melankolske titelsang og den elektriske “Saturday Night’s Alright for Fighting”), mens andre fortjener mere opmærksomhed, end de først fik – sandsynligvis, fordi der var så meget kvalitet at vælge mellem på albummet.