Drømmende country, der skubber grænser med sin nytænkning af genren.
Golden Hour
Kacey Musgraves
85
Ingen kunne have forudsagt det, end ikke Kacey Musgraves selv – se bare det virale meme, der opstod på baggrund af hendes overraskede ansigtsudtryk, da hun vandt en Grammy for årets album med Golden Hour. Det var et projekt, der hyldede forelskelsen, og som opstod af ren kærlighed til musikken og i samarbejde med et nyt producerteam (Ian Fitchuk og Daniel Tashian), tilsat lidt eksperimenter og delvist optaget i en lejlighed over Sheryl Crows hestestald. Men det var et kærlighedsprojekt, der på et øjeblik forvandlede Kacey Musgrave fra kritikerrost kunstner til global superstjerne.
Golden Hour er et mesterværk inden for drømmende countrypop. Psykedelisk til tider, men med plads til frembrusende diskorytmer, og det hele knyttes sammen af Musgraves kløgtige tekster og stærke stemme. Hun slår molakkorden an på “Slow Burn” og sender så sine tidligste akustiske tilbøjeligheder gennem et kalejdoskop af nye lyde, mens “Space Cowboy” er den perfekte countryballade for den vejfarende. Og albummets sidste nummer, “Rainbow”, er en tidløs støtte til det unge LGBTQ-miljø. Hos hende bliver countrymusikken fantasifuld, og der er plads til alle.
