Lyden af en kunstner, der stræber efter noget dybsindigt og radikalt. På en afdæmpet måde.
Listen Without Prejudice, Vol. 1
George Michael
91
På sit nærmest perfekte soloalbum havde George Michael allerede bevist dybden og modenheden i sin omfangsrige sangskrivning, men da han udgav sit andet album, føltes det som et markant gearskifte. Selvfølgelig er der den lette og klaverbårne single “Freedom! ’90”, der på elegant vis både spidder musikvideoens nye tidsalder og den måde, som han i perioden efter Faith blev forvandlet til en karikatur af sig selv i offentligheden.
Men bortset fra singlen er det overordnede udtryk på Listen Without Prejudice både subtilt og præget af politisk bevidsthed og en følelsesmæssig trøstesløshed. Træblæserne fremmaner øde slagmarker (“Mothers Pride”), ekkoet tilføjer en spøgelsesagtig fortvivlelse (især på det gåsehudsfremkaldende Stevie Wonder-cover “They Won't Go When I Go”), og den vindblæste akustiske guitar lyder lidt af folk ("Something to Save"). Kronen på værket er den storslåede og John Lennon-agtige "Praying for Time", der favner hele George Michaels afdæmpet radikale og dybt bevægende kreative udvikling. Det er lyden af en kunstner, der tager afsked med synthpoppen og betræder et nyt område, der er præget af tidløshed, dybde og sjælfuldhed.