Apple Music: 100 bedste album

Dette er et billede af albumcoveret til "@@albumnavn@@" af @@artist_name@@.

Rage Against the Machine

Rage Against the Machine

97

Vreden er en gave.

Det kunne være interessant at vide, hvor mange unge, der lærte om Che Guevara eller om FBI’s overvågning af Martin Luther King på baggrund af hans modstand mod Vietnamkrigen via Rage Against the Machines første album. Hvor andre 90’er-bands var med til at rette mainstreamens søgelys mod den musikalske undergrund, var det hos RATM den politiske undergrund, der var i fokus.

Rage Against the Machine er et album, der taler med store bogstaver, præcis som de frihedskæmpere, MC’ere og den hårde rock, som pladen var inspireret af. Nogle af de tekster, der for alvor har trodset tidens tand – “Some of those that work forces/Are the same that burn crosses” (“Killing in the Name”) og “Anger is a gift” (“Freedom”) – har mindelser om fortidens protestsange. Fornemmelsen af, at det her er vigtigt, er ikke bare en metafor for bandets budskab. Det er en måde at sprede dette budskab på og at give magten tilbage til folket. Rage Against the Machine er et album, man både kan lytte til i fitnesscenteret og skrive på sin pensumliste.